Skip to main content

Det korte svar: Der er flere måder at finde følsomme persondata i jeres systemer – både manuelt og ved hjælp af digitale værktøjer. Den manuelle tilgang kan være overskuelig ved mindre datamængder, men kræver tid og systematik. Digitale værktøjer kan hjælpe med at automatisere processen og give et hurtigere overblik, især når mængden af data er stor.

Starten på en god databehandling

At finde og identificere følsomme persondata i virksomheden er afgørende for at overholde lovgivning som GDPR, opretholde kundetillid og styrke datastyring. Uden overblik over, hvor data opbevares, kan I ikke beskytte dem mod brud eller angreb, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Det handler om at skabe sikkerhed og sikre en ansvarlig behandling af personoplysninger.

Denne blog handler om hvordan I kan lokalisere de data med følsomme oplysninger, som jeres virksomhed måtte råde over.

GDPR-overtrædelser kan give en bøde på op til 20 millioner euro eller 4% af virksomhedens globale årlige omsætning - alt efter hvad der er højest.

- Europa-Kommisionen

Hvorfor skal man finde sine følsomme data?

Det er vigtigt for virksomheder at identificere og lokalisere filer med følsomme oplysninger – og her er hvorfor:

  1. Overholdelse af lovgivning: Love som GDPR i EU kræver, at virksomheder beskytter persondata. Uden et klart overblik risikerer I at bryde reglerne, hvilket kan føre til bøder og retlige konsekvenser.
  2. Kundetillid: Læk af følsomme oplysninger kan skade jeres omdømme og kundernes tillid. Hvis I ikke ved, hvor dataene er, kan I heller ikke beskytte dem mod angreb eller tab.
  3. Bedre datastyring: At finde og organisere følsomme data giver jer styr på, hvilke oplysninger I har, hvor de opbevares, og hvem der har adgang. Det er også afgørende for hurtigt at kunne reagere, hvis der skulle opstå et databrud eller cyberangreb.

At finde og beskytte følsomme data er derfor ikke bare en god idé – det er en nødvendighed for at sikre ansvarlig og sikker håndtering.

Vil du have hjælp til at finde jeres følsomme persondata?

I vores nyhedsbrev du får tips og tricks til hvordan du lettere kan håndtere GDPR fra vores grundlægger Sebastian Allerelli.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du samtidig en gratis licens for én bruger til ShareSimple, som giver dig en e-mail i Outlook. Dette særlige tilbud er kun for nye kunder, med en grænse på én licens pr. virksomhed.

Overvejelser inden I starter

At rydde op i følsomme personoplysninger er ikke bare et spørgsmål om at slette tilfældige filer. Det kræver, at man først forstår, hvor data gemmer sig – og hvad man overhovedet leder efter. I mange virksomheder ligger data spredt på tværs af lokale computere, netværksdrev, e-mails, cloudmapper og onlineplatforme. Medarbejdere gemmer og deler information forskelligt, og det kan være svært at danne sig et fuldt overblik.

Derudover er det nødvendigt at definere, hvad der tæller som følsomme oplysninger i netop jeres kontekst. GDPR’s definitioner spænder bredt – helbredsdata, fagforeningsforhold, politiske overbevisninger og etnicitet er bare nogle af de typer, der kræver særlig opmærksomhed. Uden en klar forståelse af, hvad man leder efter, risikerer man at bruge tid de forkerte steder – eller overse noget kritisk.

Disse overvejelser er vigtige inden I beslutter jer for hvordan I vælger at rydde op. Oprydningsmetoden skal nemlig passer til både jeres datamængde, IT og ressourcer. Manuelt arbejde kan give mening i små virksomheder med få systemer. Men i større virksomheder, eller hvor data er spredt, vil man ofte have brug for værktøjer, der kan automatisere dele af processen. Uanset metode kræver en effektiv oprydning både overblik, plan og ansvar.

DataMapper can find your company's sensitive data

Hvordan kan man finde følsomme persondata?

Når I skal finde jeres filer, mails og billeder med personlige oplysninger, bør I starte at vælge jeres metode til at finde følsomme persondata Det er afgørende, at I vælger den rigtige metode til at finde persondata. I skal nemlig være sikre på, at I identificerer hvert id-nummer, kreditkortnummer, medicinsk tilstand, politisk holdning osv., der har fundet vej til jeres datasystemer. Og oprydningen skal stadig gøres inden for en realistisk tidsramme.

Der er grundlæggende tre metoder til at finde jeres følsomme personoplysninger:

  • Gør-det-selv: Udpeg en eller flere medarbejder fra jeres virksomhed til at finde filerne. Denne mulighed er dyr, fordi den er så tidskrævende. Den indebærer også en stor risiko for menneskelig fejl. Og processen kan udsætte jeres data for risici, hvis det ikke udføres korrekt. Der er mange udfordringer ved at rydde op manuelt. Hvis I vælger at gøre det selv alligevel, har jeg lavet en guide til at rydde op i følsomme data her.
  • Betal en konsulent: At hyre en datakonsulent eller bureau til at finde jeres følsomme filer er en mulighed, men denne metode koster kassen.
  • Brug et smart-værktøj: Et smart Data Discovery-værktøj til automatisk at finde følsomme persondata i jeres systemer er en nem og omkostningseffektiv måde at få ryddet op i jeres filer med følsomme oplysninger.

FAQ om at finde følsomme persondata

1. Hvad er følsomme persondata?
Følsomme persondata inkluderer oplysninger som helbredsoplysninger, politiske holdninger, religiøs overbevisning, fagforeningsmedlemskab, seksuel orientering samt genetiske og biometriske data.

2. Kan man finde følsomme data manuelt?
Ja, men det er ofte tidskrævende og upræcist. Automatiserede værktøjer giver hurtigere og mere præcise resultater.

3. Er det kun store virksomheder, der har følsomme data?
Nej, alle virksomheder, der behandler personoplysninger om kunder, ansatte eller samarbejdspartnere, kan have følsomme data.

Få et overblik over jeres GDPR-filer

En GDPR Risikovurdering giver jer et komplet overblik over filer med følsomt indhold i jeres virksomhed.

Den smarte måde at finde følsomme persondata

I stedet for at bruge timevis hver måned på at finde jeres data, som indeholder personoplysninger, kan I med et digitalt værktøj løse opgaven langt hurtigere og mere præcist. I Safe Online har vi udviklet DataMapper, som er et browserbaseret Data Discovery-værktøj, der bruger kunstig intelligens til at finde filer, mails og billeder, der indeholder persondata på tværs af virksomhedens datasystemer.

Læs mere

Sebastian Allerelli
Grundlægger & COO hos Safe Online

Sebastian er medstifter og COO i Safe Online, hvor han fokuserer på at automatisere processer og udvikle innovative løsninger inden for databeskyttelse og compliance. Med en baggrund fra Copenhagen Business Academy og erfaring inden for identitets- og adgangsstyring har han en skarp forståelse for GDPR og datasikkerhed. Som forfatter på Safe Online's Videnshub deler Sebastian sin ekspertise gennem praktiske råd og dybdegående analyser, der hjælper virksomheder med at navigere i det komplekse GDPR-landskab. Hans indlæg kombinerer teknisk indsigt med forretningsforståelse og giver konkrete løsninger til effektiv compliance.

Kontakt mig i dag

GUIDE

Hvordan behandler man personoplysninger?

BLOG

Hvordan kan Datamapping-værktøj hjælpe?

GUIDE

Er vi klar til et datatilsyn?