Introduktion til Persondataloven
Persondataloven er en datalovgivning, som beskytter vores personlige oplysninger og giver os kontrol over, hvordan vores data bliver behandlet og opbevaret. I dette blogindlæg vil vi se nærmere på nogle af de vigtigste aspekter af Persondataloven, hvordan fungerer den med GDPR, hvad sker der, hvis man overtræder Persondataloven osv.
Historien for Persondataloven
I 1979 blev der i Danmark indført regler om registrering og videregivelse af personoplysninger i offentlige og private registre. Disse regler blev indført på grund af den øgede brug af elektronisk databehandling og computere, som skabte en frygt for, at borgernes personlige frihed og fred ville blive krænket. Formålet med reglerne var at sikre, at brugen af personoplysninger skete på en måde, der respekterede den enkelte borgers rettigheder og integritet. Disse regler var nogle af de første af sin slags i verden. I 1990 fremsatte EU-Kommissionen et lovforslag om beskyttelse af personoplysninger og fri udveksling af oplysninger i EU. Formålet var at sikre ensartet beskyttelse af alle EU-borgeres rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger og at sikre fri udveksling af personoplysninger mellem EU-medlemslandene. EU-direktivet blev vedtaget i 1995 og trådte i kraft i Danmark som Persondataloven i 2000.
Persondataloven og GPDR
Den teknologiske udvikling har siden skabt nye udfordringer for beskyttelse af personoplysninger i Danmark og EU. Digitale teknologier har muliggjort indsamling og deling af personoplysninger i hidtil uset omfang. Dette krævede en stærkere og mere sammenhængende databeskyttelseslovgivning, som blev understøttet af en effektiv håndhævelse for at sikre tillid til den digitale økonomi i EU. GDPR blev derfor indført den 25. maj 2018 i Danmark som en erstatning for Persondataloven fra 2000. GDPR står for “General Data Protection Regulation” og er den nyeste fælles EU-lovgivning om databeskyttelse, som gælder for behandling af personoplysninger i EU. Med GDPR har alle EU-borgere en række grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af deres personoplysninger. GDPR har en bredere anvendelse og har styrket persondatarettighederne.
GDPR har også indført nye krav og standarder for behandling af persondata, og det gælder også for danske virksomheder og organisationer. Persondataloven i Danmark blev opdateret i 2018 for at opfylde kravene i GDPR.
Datasikkerhedsloven
Persondataloven kaldes også uofficielt “datasikkerhedsloven”. Det er et navn, som formentlig skyldes, at den omhandler den måde, hvorpå personlige data skal opbevares og beskyttes. Loven kræver, at virksomheder og organisationer tager passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personlige data mod tab, tyveri, misbrug og uautoriseret adgang. Dette kan omfatte kryptering, firewalls, adgangskontrol, regelmæssig overvågning og evaluering af datasikkerhedsforanstaltningerne.
Lov om personoplysninger
Persondataloven regulerer den måde, hvorpå personlige data skal behandles og anvendes af virksomheder og organisationer. Loven beskriver, hvilke typer personlige data der kan indsamles, hvordan de kan bruges, og hvem der har adgang til dem. Det kræver også, at virksomheder og organisationer kun behandler personlige data til specifikke og legitime formål og opbevarer dem i en begrænset periode.
Modtag vores nyhedsbrev!
I vores nyhedsbrev du får tips og tricks til hvordan du lettere kan håndtere GDPR fra vores grundlægger Sebastian Allerelli.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du samtidig en gratis licens for én bruger til ShareSimple, som giver dig en e-mail i Outlook. Dette særlige tilbud er kun for nye kunder, med en grænse på én licens pr. virksomhed.
Overtrædelse af Persondataloven
Overtrædelse af Persondataloven kan have alvorlige konsekvenser, herunder bøder og retssager. GDPR-loven har introduceret betydelige bøder for overtrædelser, der kan være op til 4% af virksomhedens globale årlige omsætning eller €20 mio. afhængigt af, hvad der er størst. Hvis en virksomhed overtræder Persondataloven, kan det også have alvorlige konsekvenser for dens omdømme og tillid hos kunder og samarbejdspartnere.
Hvem er omfattet af Persondataloven?
Persondataloven gælder for alle virksomheder og organisationer, der behandler personlige data. Dette kan omfatte alt fra små virksomheder og organisationer til store multinationale selskaber.
Datasikkerhed og Persondataloven
Datasikkerhed er en vigtig del af Persondataloven. Virksomheder og organisationer skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personlige data er beskyttet mod tab, tyveri og misbrug. Dette kan omfatte kryptering af data, sikkerhedskopiering af data, adgangskontrol og regelmæssig evaluering af datasikkerhedsforanstaltningerne.
Start GDPR-oprydningen hvor det trænger mest
Følsomme data kan let ophobe sig i medarbejdernes mails. Med et GDPR Risiko-scan fra DataMapper får I en rapport, der viser potentielle GDPR-risici i virksomhedens Outlook-konti.
Hvor længe må en virksomhed opbevare persondata?
Persondataloven kræver, at virksomheder og organisationer kun opbevarer personlige data i en begrænset periode. I Danmark er denne som udgangspunkt 5 år. Men den nøjagtige tid, som data kan opbevares, varierer afhængigt af formålet med dataene og eventuelle lovmæssige krav. Som en generel tommelfingerregel bør virksomheder og organisationer kun opbevare personlige data så længe som nødvendigt for at opfylde det oprindelige formål, som dataene blev indsamlet til.
Vil I have hjælp til Persondataloven?
Hos Safe Online skaber vi IT-værktøjer, som hjælper virksomheder med at håndtere følsomme data i overensstemmelse med diverse datalove, herunder Persondataloven.
Vores værktøjer er:
DataMapper - find jeres følsomme persondata
ShareSimple - send og modtag data sikkert i Outlook
RequestManager - håndter dataforespørgsler let
Sebastian Allerelli
Grundlægger & COO hos Safe Online
Specialist i Ledelse, Risiko og GDPR