Note: This job post is only in Danish!

Hej Sales Development Representatives!

Vi leder efter – ikke én, men hele to! – energiske, passionerede og resultatorienterede Sales Development Representatives (SDR) til vores tech startup i hjertet af København.

Branchen har et kæmpe vækstpotentiale – og du kan komme med på rejsen sammen med os!
  • Drømmer du om en vækst- og udviklingsrejse i en spændende SaaS/tech-startup, hvor du vil være en central brik i den fremtidige, kommercielle succes?
  • Vil du have en salgsudviklingsrolle, hvor arbejdsprocesserne er forudbestemte i form af en Sales Playbook, så det er nemt for dig at agere i din rolle – og dermed få højere succes?
  • Og ønsker du stærke interne sparringspartnere, så du kan udvikle dig fagligt og personligt?

Så læs videre, for vi søger nemlig dygtige kommercielle profiler, der vil få en central rolle i at assistere os i at vinde flere kunder.

Hvem er du?

  • Du er energisk som person, har gå-på-mod og en god portion ’can do’ attitude!
  • Du er social og udadvendt – du kan lide at kommunikere med andre mennesker – også dem du ikke kender
  • Du er forandringsparat og har ikke noget imod at prøve noget nyt
  • Du er selvmotiveret, vedholdende, og selvsikker
  • Du har opmærksomhed på detaljer
  • Du har et par års relevant erhvervserfaring og vil gerne være en del af en spændende tech-startup
  • Du synes, at det er superfedt at arbejde fra et centralt placeret kontor i hjertet af København
  • Du synes, at det er et plus med fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din manager

Du synes, at det er det fedeste at arbejde med følgende opgaver:

  • Ringe til potentielle kundeemner og e-maile kundeemner dagligt
  • Kvalificere og engagere kundeemner via salgskanaler, samt lave vurdering af kundens potentiale og behov
  • Planlægge webmøder og demoer, samt overdrage kundeemner til Sales Manageren
  • For den rette kandidat på sigt; afholde webmøder med potentielle kunder
  • Opfølgning på indgående leads fra marketingkampagner
  • Vedligeholde detaljeret information om kundeemner i CRM – vi bruger Hubspot

Du kommer med:

  • Erfaring med opsøgende kontakt og/eller erfaring med telemarketing
  • Eventuel erfaring fra en stilling i en tech/IT-virksomhed eller er telemarketing/mødebooking firma
  • En dokumenteret ‘track record’ i at formidle digitale løsninger og opbygge tillid hos potentielle kunder via telefon, mail, samt evt. LinkedIn og video
  • Godt kendskab til CRM-løsninger (gerne Hubspot), og er omhyggelig i forhold til at holde styr på kundeinformationer

Din faglighed omfatter bl.a.:

  • Påkrævet: Gymnasial eksamensbevis eller tilsvarende
  • Foretrukket: Bachelorgrad med faglighed inden for eksempelvis: salg, forretningsudvikling, marketing, markedsundersøgelser, tech løsninger, rådgivning, eller lign.
  • Stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt – herunder også SoMe og præsentationsevner
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Til de rigtige kandidater tilbyder vi:

  • Markedsreguleret lønniveau bestående af grundløn, kombineret med en motiverende provisionsordning
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor gode idéer, kreativitet og initiativ velkommes
  • Tæt samarbejde med din manager, samt marketing- og IT-afdelingen, så du kan udvikle dig og vokse i din rolle
  • Et team med en masse positiv startup-energi
  • Central beliggenhed i København (på Strøget, tæt ved Gammel Strand metrostation)
  • Sociale arrangementer såsom julefrokoster, fredagsbar, fælles sportsaktiviteter mm.

Har SDR-rollen og Safe Online fanget din interesse?

Så vil vi stærkt opfordre dig til at søge snarest muligst!
Send os gerne dit CV og din motiverede ansøgning via ansøgningslinket nedenfor. Beskriv gerne hvordan du kan hjælpe os med at udvide kundeskaren og begejstre flere virksomheder med vores løsninger.
Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi lukker ansøgningsprocesen, når de rigtige kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Enes Avdagic, som du vil referere til, på telefon 4059 3434, eller via eav@safeonline.dk.

Hvem er Safe Online?

Hos Safe Online er vi et passioneret team, der arbejder for at øge tilliden i håndteringen af personfølsomme data mellem virksomheder og private ved hjælp af vores digitale løsninger.
Vi er en dansk virksomhed, men vores team er internationalt og vores ambition og udsyn er globalt orienteret – vi har allerede brugere i 14 lande. Vi er bl.a. finansieret af investeringer fra erfarne Business Angels, der har været med til at skabe store internationale succeser som f.eks. Trustpilot og Spotify. Herudover har vi også finansiering fra Vækstfonden og Innovations Fonden.

Vi ønsker at skabe fokus omkring hvordan, tillid og transparens er væsentlige parametre for fremtidens anvendelse af data. Med vores erfaring og knowhow tilbyder vi intelligente løsninger, fordi vi vil hjælpe virksomheder, der har svært ved at leve op til de nye persondataregler og privatpersoner, som har mistet tilliden til, hvordan virksomheder bruger deres data.